Indlægget er en annonce for Bogreolen og indeholder affiliate links

Bogreolen anmeldelse (2020)

Hvad er fordelen ved et Bogreolen abonnement?

Store rabatter på hele Bogreolens sortiment
✅ Gratis prøveperiode, så du kan få en fornemmelse for Bogreolen
✅ Billig leveringspris og dag-til-dag levering
✅ Optimal opsætning af hjemmeside – uanset om du besøger via mobil eller computer
✅ Mulighed for at handle som både privatperson og virksomhed

Store rabatter

Bogreolen sælger i forvejen deres bøger til fordelagtige priser i forhold til andre forhandlere, men de tilbyder faktisk yderligere prisnedsættelse til personer med et medlemskab til Bogreolen. Du får således en ekstra god pris på både fysiske bøger, e-bøger og lydbøger. Derudover kan der også være rabat at hente på deres ‘spil og gaver’ kategori for medlemmer. Du kan altså med fordel investere i et abonnement til Bogreolen, hvis du gerne vil have mulighed for at købe dine bøger til noget der minder om indkøbspris.

Gratis prøveperiode

Bogreolen tilbyder, ligesom mange andre e- og lydbogsforhandlere, en gratis prøveperiode, så du lige kan få en fornemmelse for sitet og udvalget før du beslutter dig for at investere i et fuldt abonnement. Hos Bogreolen får du mulighed for at nyde godt af medlemstilbuddene i op til 7 dage før du skal beslutte dig for, om du vil fortsætte medlemskabet.

Billig leveringspirs og dag-til-dag levering

Du kan få dine bøger sendt hjem til dig for kun 25 kroner – uanset hvor meget eller lidt du handler for. Det er grundlæggende en yderst fordelagtig pris for levering, da denne i mange andre tilfælde ligger på omkring 40 kroner eller derover. Du kan dog sagtens vælge dyrere leveringsmetoder, hvis du f.eks. gerne vil have din vare leveret direkte til din dør. 

Bogreolen tilbyder desuden dag-til-dag levering, så du ikke skal vente alt for længe på dine nye bøger efter bestilling.

Det gør Bogreolen til et rigtigt godt produkt for dig der både læser fysiske bøger og lydbøger. Er udelukkende på udkig efter ebøger bør du nok i stedet overveje et Mofibo abonnement.

Optimal hjemmesideopsætning

Det er nemt at danne sig et overblik over Bogreolen.dk – uanset om du besøger siden via din computer, tablet eller mobiltelefon. Hjemmesiden har en god og brugervenlig opsætning, der sikrer, at kunden faktisk kan finde frem til de bedste titler. Man kan desuden nemt se om den pågældende bog findes som fysisk bog, e-bog eller lydbog – eller alle tre ting. Det er en fordel frem for, at man skal klikke ind på hver eneste bog for at finde ud af om den er i det format, man ønsker sig at benytte.

Mulighed for at handle som både privatperson og virksomhed

Ulempen ved nogle af de andre e- og lydbogstjenester er, at du kun kan logge ind som privatperson. Opsætningen er således ikke beregnet til brug på arbejdspladsen. Bogreolen er dog en del anderledes end andre streamingtjenester og derfor kan du også udmærket benytte siden som virksomhed, hvis du gerne vil have gode rabatter på bøger til din virksomheds bibliotek.

7 dages gratis prøveperiode hos Bogreolen

Bogreolen tilbyder alle nye kunder en 7 dages prøveperiode. I de første syv dage skal du således ikke betale en rød reje for brugen af tjenesten, hvilket er meget rart, så du lige har tid til at få et overblik over udvalget. Du kan altså udmærket bruge de syv dage til at undersøge, om Bogreolen er noget for dig før du endeligt beslutter dig for, om du vil fortsætte med dit abonnement.

Hvad er prisen for et Bogreolen abonnement efterfølgende?

Hvis du vælger at fortsætte med dit medlemskab til Bogreolen, så bliver du efterfølgende trukket 79 kroner på måned. Det er en yderst overkommelig pris i forhold til andre streamingtjenester. Du skal dog være opmærksom på, at dette bare er medlemsprisen – du skal nemlig stadig betale en pris per bog du vælger at købe. Du får dog yderligere rabat med et abonnement til Bogreolen og derfor kan det udmærket betale sig i længden, når du får rabat på samtlige bøger, som du køber.

Sådan opretter du dig på Bogreolen:

  1. Gå ind på hjemmesiden bogreolen.dk
  2. Klik på ikonet ‘login’
  3. Herefter dukker der en side op, hvor du enten kan logge ind eller oprette en bruger. Tryk på knappen ‘gå til oprettelse’
  4. Du videresendes til en side, hvor du kan udfylde dine kontaktoplysninger og oprette brugernavn, kode o.l. Når du er færdig trykker du på ‘opret bruger’
  5. Du er nu klar til at benytte dig af Bogreolen og har adgang til medlemstilbud

Hvilke abonnementer og medlemskaber findes der?

Der findes kun ét medlemskab af Bogreolen og det er deres standard abonnement til 79 kroner om måneden. Du behøver dog ikke nødvendigvis at være medlem hos Bogreolen for at kunne handle hos dem, da du udmærket har adgang til bestillingsprocessen uden brugen af et medlemskab. Du opnår dog yderligere rabatter på nogle varegrupper og så har du adgang til dine ordre, dine anmeldelser o.l. med en bruger og et medlemskab.

Kan man være flere brugere på et abonnement?

Reelt set kan man sagtens være flere brugere på et abonnement til Bogreolen, da man køber en bog (enten en fysisk bog, e-bog eller lydbog) og dermed ejer dette eksemplar. Du har således ikke kun adgang til udgaven i en kort tidsperiode, men så længe du har den gemt på din computer, tablet, bruger hos Bogreolen e.l. Du må dog ikke sende kopier af den pågældende bog til andre brugere, da dette er ulovligt. Hvis I er flere der bestiller på ét abonnement, vil vi nok råde jer til at holde styr på, hvem der betaler og hvor pakken bliver leveret – disse oplysninger bliver nemlig indtastet på forhånd ved et medlemskab.

Har Bogreolen en app?

Nej, Bogreolen har ikke en app. Alle handlinger i forbindelse med Bogreolen foregår via deres site www.bogreolen.dk. Du kan dog sagtens tilgå sitet på både din computer, tablet og mobil uden problemer. 

Bogreolen app på mobilen, iPad’en og computeren

Vi ved endnu ikke om der nogensinde kommer en app til Bogreolen, da det trods alt er en lidt anderledes type af streamingtjeneste i forhold til de andre forhandlere på markedet. Det betyder, at al handel, lytning, læsning o.l. foregår via deres online site og ikke en app. Du skal derfor handle i en webbrowser, hvis du vil tilgå Bogreolen via din mobil, iPad eller anden tablet.

Lydbøger online og offline

Da Bogreolen udelukkende benytter sig af en hjemmeside frem for en app, så er det ikke muligt at tilgå sitet uden adgang til internettet. Du har dog mulighed for at downloade dine e- og lydbøger til offline brug. Bogreolens e-bøger kan f.eks. overføres til en iPhone, iPad, PC, Mac og Amazon Kindle. Din igangværende (eller kommende) Bogreolen lydbog kan overføres til din iPhone, iPad eller en CD- / Mp3 afspiller.

Udvalget af lydbøger og e-bøger hos Bogreolen

Hvor mange e-bøger og lydbøger?

Det kan være svært helt præcist at sætte antal på udvalget hos Bogreolen, da der konstant kommer nye titler til rådighed på platformen. Bogreolen samarbejder dog med et hav af både danske og udenlandske forlag, hvilket giver dem mulighed for at have et hav af bøger på både dansk og engelsk som både fysiske bøger, e-bøger og lydbøger. Du kan derfor sagtens løbende holde øje med Bogreolens hjemmeside for ikke at gå glip af deres nyeste titler til indkøbspris.

Hvilke genrer har Bogreolen?

Bogreolen har, som beskrevet tidligere, et godt samarbejde med både danske og udenlandske forlag, hvilket giver dem mulighed for at brede sig i forhold til udvalget af genrer. Du finder nedenstående genrer på Bogreolen, men du kan også altid søge bøger frem efter temaer, sprog, lagersalg, studiebøger o.l.

  • Skønlitteratur 
  • Krimi og Spænding 
  • Biografier 
  • Børn og Unge 
  • Mad og Drikke 
  • Rejser 
  • Krop og Sind 
  • Hobby og Fritid 
  • Business og Læring 
  • Historie og Samfund 
  • Kunst og Kultur

Bogreolen eller Saxo?

Den helt store forskel på et abonnement hos Saxo versus Bogreolen er, at du har adgang til over 60.000 danske og engelske bøger i forbindelse med dit abonnement hos Saxo, hvor du gratis kan lytte til disse. Hos Bogreolen skal du i stedet betale per enkelt bog du ønsker at læse eller lytte til. Samtidig giver Saxo også rabatter til deres medlemmer, men helt generelt er Bogreolen en del billigere end Saxo i selve købet af bøger, da Bogreolen tilbyder bogkøb helt ned til bogens indkøbspris.

Derudover har du mulighed for at lytte til dine lydbøger offline med din Saxo Premium app uden alt for meget ståhej. Med Saxo Premium kan du nemlig nemt trykke på en ‘download’-knap frem for at skulle gennem en længere proces med download af lydbog til din tablet eller mobil, som man skal med Bogreolen. Bogreolen er derfor nærmere beregnet til folk, der gerne vil høre lydbøger og læse e-bøger på deres computer frem for telefon og tablet, hvor Saxo Premium netop fungerer bedst til mobil og tablet.

Du har desuden mulighed for at sælge dine brugte bøger gennem Saxo Premium til andre medlemmer, så du kan tjene nogle penge til at købe nye bøger for. Hos Bogreolen er bøgerne dog nærmest så billige, at du ikke behøver at sælge dine gamle bøger for at få råd til dine nye.

Et medlemskab til Bogreolen koster 79 kroner om måneden og med dette abonnement får du adgang til yderligere rabat på dine indkøb hos Bogreolen. Du skal altså vælge Bogreolen, hvis du køber både fysiske bøger, e-bøger og lydbøger, da du i så fald får gode rabatter på samtlige dele. Et medlemskab hos Saxo Premium koster 20 kroner mere end et til Bogreolen – altså 99 kroner om måneden. Her får du ubegrænset adgang til flere lydbøger og rabatter på fysiske bøger, så abonnementet er nok primært til dig, der elsker at lytte til lydbøger og i enkelte tilfælde vil købe en fysisk bog hjem.

Giv et Bogreolen gavekort til en du har nær

Du har mulighed for at glæde en af dine kære med et gavekort til Bogreolen. Gavekortet kan benyttes til køb af både bøger, e-bøger, lydbøger, spil og oplevelser hos Bogreolen, men ikke til betaling af det månedlige abonnement. Gavekortet kan indløses i op til 3 år efter købsdatoen og der er derfor rigelig af tid til at finde frem til nogle gode titler, der skal købes hjem. Du vælger selv beløbet på gavekortet, hvor det mindste beløb lyder på 50 kroner. Dét er da en overkommelig mindstepris, så man også kan købe et gavekort til Bogreolen, når man bare skal give en lille hyggelig gave.

Hvordan afmelder man Bogreolen?

Du kan udmærket selv afmelde dit Bogreolen abonnement, hvis du ikke længere ønsker at fornye dit medlemskab. Det gør du ved at logge ind på bogreolen.dk og tilgå din profil. Her finder du fanen ‘mit abonnement’ og trykker dernæst på ‘opsig abonnement’. Du har altid mulighed for at melde dig ind igen på et senere tidspunkt og få fornyet adgang til Bogreolens fordelagtige rabatter. Vær dog gerne opmærksom på, at du ikke får de syv dages prøveperiode, hvis du vælger at genoprette din bruger, da du jo allerede har benyttet dig af disse tidligere.

Konklusion på anmeldelse af Bogreolen

Brugervenlighed

Umiddelbart giver opsætningen af Bogreolens hjemmeside utrolig god mening og man kan nemt danne sig et overblik over sitet. Brugervenligheden er høj så længe man befinder sig på hjemmesiden, men jeg frygter at download af en lydbog til tablet / mobil kan virke problematisk for nogle brugere. Hvis man ønsker primært at benytte køb fra Bogreolen på sin computer, så kan dette dog sagtens gøres uden de store komplikationer. Dette indikerer dog netop også, at Bogreolen er tænkt som et online og computer-venligt site frem for en app på tablet eller telefon.

Udvalg af bøger

Det virker til at der er et stort udvalg af både danske og engelske titler på Bogreolen. Samtidig er det en klar fordel, at man både kan købe fysiske bøger, e-bøger og lydbøger ét og samme sted frem for kun at have adgang til online bøger. Det er desuden også en god ting, at Bogreolen har et samarbejde med flere forskellige forlag, både danske og udenlandske, da det giver dem mulighed for at have et bredere udvalg.

Priser og abonnement

Selve det månedlige abonnement hos Bogreolen er billigere end andre lydbog apps, men til gengæld skal du så også købe hver enkelt bog du ønsker at læse og lytte til. Det trækker hele konceptet en smule ned i min verden for hvorfor skulle man så ikke betale lidt ekstra for at få ubegrænset lytning og læsning? Dog medfølger der mega gode rabatter med et medlemskab til Bogreolen og det trækker helt sikker op, at man kan købe bøger så billigt på deres hjemmeside. Derfor er Bogreolen nok nærmere end tjeneste for folk, der ikke lytter til eller læser ekstremt mange bøger på en måned (så ubegrænset adgang ikke har den store betydning anyway), men gerne vil have gode tilbud på de enkelte bøger.

Mofibo - Bedste lydbogsapp i Danmark
Få ubegrænset adgang til over 180.000 e- og lydbøger. Prøv Mofibo gratis i 14 dage. Herefter kun 129 kr./md. Opsig når som helst.
Anbefalet

Indholdsfortegnelse